Aktuel udstilling

Hakon med et billede

Hakon Lund Jensen er efter 35-40 år en erfaren mand i den kreative branche. Siden han blev færdig på Danmarks Designskole i 1981, har han arbejdet som selvstændig freelance illustrator hos bl.a. Lego og sideløbende arbejdet med så forskellige ting som maleri, skulptur, udsmykninger og collage. 

Undervejs er hans motivverden og stil skiftet - selv siger han, at motiverne skiftes ud ca. hvert 5.-6. år og på udstillingen fik vi mulighed for at kigge ind i mange og meget forskellige perioder. 

Collage af gamle bogsomslag

Hakon er så alsidig, at han fik hele galleriet til rådighed, men der var alligevel meget forskelligt at se på, når 30 års kunst blev samlet sammen til en enkelt udstilling.

Her blev man fascineret af Hakons dygtighed og udvikling, mens man fulgte de snoede veje fra selvportrætterne og Noas ark hen over ulven og det forjætttede land til de klassiske græske statuer i ny fortolkning ridset i oliemaling og altertavle-lignende collager laver af gamle bogomslag. Alt sammen udført med en virtuositet, der kun kan imponere!

Kalender

20.02.2024

Forår 2024

Fernisering på udstilling med Bo Schultz Palmesøndag kl. 14