Marianne Rygh + Højlund & Søn

Marianne Rygh

På forårsudstillingen 2016 udstillede Marianne Rygh sine smukke billeder i selve galleriet, mens Højlund & Søn boltrede sig i gangen og cafeen.

Marianne bor i Gilleleje, men er født i Norge og opvokset i og omkring Oslo. Hun har altid interesseret sig meget for tegning og maling, men også musikken er en stor passion. Det viser sig også ved, at hun både er uddannet som billedkunstner med diplomeksamen fra Kunsthåndværksskolen i Bergen og som kordirigent med eget kor.

Ved kilden
Brød og vin

Hun har undervist i billedkunst på højskoler i Norge og Danmark, arbejdet som layout-tegner i Norges største TV-magasin i 12 år, illustreret bøger og været kirketjener. Kor har hun dirigeret i over 30 år og har nu eget kor og synger selv Gregoriansk musik i et kammerkor.

Motivkredsen er bibelske motiver og landskab. Gennem billederne ønsker Marianne at formidle skønheden i Skaberværket og den kristne tro, og ofte skildres Jesu møde med mennesker. Det er også temaet for denne udstilling, med titler som bl. a.  "Ved kilden" og "Brød og vin" som ses her ved siden af.

Højlund & Søn

Henrik Højlund

I café og gang præsenterede vi "Højlund & Søn" - nemlig præsten Henrik Højlund fra Løsning og hans søn Peter, der begge maler spændende og gribende billeder. 

Om Henrik Højlund: Født 1960, til daglig sognepræst, selvlært maler, med stor tak skyldig til formningslærer Sørensen i 4. og 5. klasse og et godt akvarelkursus på Århus Kunstakademi for 10 år siden.

Jeg har tegnet og malet akvareller det meste af livet. De store akrylbilleder hører til de senere år. Temaerne er mange, men som noget helt nyt er akvarellernes naturmotiver begyndt at dukke op i akrylerne.

 
 

Peter Højlund: Ansat som ungdomskonsulent i IMU. Hans selvportræt er ikke et foto, men 2 malerier, hvorom han skriver: Billederne er malet med udgangspunkt i temaet frihed. Begrebet optræder første gang i Biblen i i beretningen om Kain og Abel (1. Mosebog kap. 4). Her siger Gud til Kain »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.«

Kalender

20.02.2024

Forår 2024

Fernisering på udstilling med Bo Schultz Palmesøndag kl. 14