Kunststafet

Starten på stafetten

I påsken 2018 starter vi en kunststafet, hvor vi opfordrer alle interesserede til at melde sig.

For hvad sker der, når kunstnere inspirerer hinanden? Når stafetten flyttes fra den ene ende af landet til den anden?

Udgangspunktet er én af Gert Grubes keramikskulpturer, og første deltager fortolker hans skulptur i sit eget medie (foto, maleri, ikon, musik osv.) og sender resultatet (et billede på mail) til næste kunstner, der så lader sig inspirere af dette værk. Hver måned sendes stafetten videre, så de deltagende kunstnere har altså en hel måned til at lave deres eget kunstværk.

Til sidst afleveres alle kunstværkerne til Galleri Bibelland, der hænger værkerne op, så gæsterne får et samlet billede af stafetten. Spændende at se, hvad det ender med!

Har du lyst til at være med, så tilmeld dig til Helle Noer. Har du ønsker til den måned, du gerne vil ha’ stafetten i, så sig til. Det er også muligt at få den flere gange, for vi håber at kunne starte to stafetter, der kører sideløbende. Vi håber at kunne opfylde jeres ønsker, men bruger "først til mølle"-princippet, så vi kan ikke garantere noget.

 

Praktiske oplysninger:

Tilmelding: Sker på helle.noer(at)indremission.dk – evt. med angivelse af ønsket måned for modtagelse af stafetten.

Aflevering af værket: Skal ske senest 31. marts 2019 (gerne før).

Krav: Malerier skal være klar til ophæng (monteret med snor bagpå).

 

 

Kalender

19.11.2018

Vinterlukket

Galleriet holder vinterlukket om søndagen, men billederne hænger her stadig, så du kan booke en rundvisning hos Gert Grube.