Margit Rygaard

Udstillede i Galleri Bibelland fra 2. juli til 25. september 2011.

 

Er uddannet organist, og har en overgang arbejdet som dette.

 

Et lille øjeblik
Glimt af guldet

Jeg er ikke en person af mange ord, så jeg vælger at udtrykke mig igennem mine billeder. Det giver mig tilfredsstillelse at se det færdige resultat, fordi jeg  på få øjeblikke kan se det i billedet, som det udtrykker. Mine malerier er påmindelser til mig selv.

Der er mange temaer, som jeg ofte vender tilbage til. For eksempel musikken, naturen og bygninger. Men jeg maler også skikkelser, der befinder sig i forskellige situationer. Det er vigtigt for mig, at mine motiver og tanker ikke træder for tydeligt frem. Ligeledes er det vigtigt, at der er en farvemæssig sammenhæng - især når jeg laver collager.

At male og lave collager er en del af min person. Men jeg maler ikke for andres skyld, men for min egen. Det er for at fortælle mig selv noget, jeg i forvejen ved, men alligevel skal mindes om.

Du kan læse mere om Margit og se flere af hendes billeder her.

Knud Larn

Knud Larn udstillede 2 acrylbilleder samt en væg med indrammede stregtegninger af bibelske beretninger. (Værkerne herunder er eksempler på Knuds kunst - galleriet viste andre billeder)

Knud er født i København i 1965, og han har tegnet og malet hele livet. Har udstillet seriøst som maler siden 1989.

Den magiske pensel
Helliggørelsen af verden
Kronos

 

”Med sikker hånd udtrykker maleren Knud Larn pertentlige, naivistiske malerier med symboler og strejf af dukketeater med synlige snore og tegneseriestreger. Opmærksomheden vækkes. Alvor og humor giver stof til eftertanke.” (Margit Larsen, Kunstavisen)

"Der er noget markant anderledes ved LARNs farvestrålende figurative malerier. Guds og Djævelens håndlangere er synligt tilstede. De står, går og flyver rundt imellem os, og styrer de små menneske-figurer med sindrige indretninger, blændværk og snoretræk. Hele tilværelsens kosmiske rænkespil er tilstede i dette religiøst fabulerende maleri. Kristne fortællinger, historiske begivenheder, ja også myter og sagn, såvel som kunstnerens helt egne fortællinger præsenteres i små glødende lærreder. Det er vores verden, men her vist i sin totale vision, inklusive alt det vi normalt ikke ser, Guds snoretræk.” ( - fra et tysk katalog)

 

Uddannelse:

  • Elev hos maleren Stig Weye, Nysted 1987-1990
  • Fresko- og ikonarbejder i Rumænien under Kirkemaleren Grigore Popescu 1991
  • Fresko- og mosaikstudier hos G. Kotsonis, Cypern 1992

 

Udvalgte danske censurerede gruppeudstillinger

  • Kunstnernes Påskeudstilling, Århus 1990
  • Kunstnernes Påskeudstilling, Århus 1991
  • Kunstnernes Sommerudstilling, Tirstrup 1991.
  • Kunstnernes Efterårsudstilling, København 1991.

 

Andre udvalgte danske udstillinger

  • Fast tilknyttet Galleri Thouber & Christensen, København  i 2. halvdel af 1990erne, med separatudstillinger i 1995 og 1996
  • Fast tilknyttet Galleri Emmaus, Ringsted siden 2003, med udstillinger i 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2009, og planlagt 2012.
  • Fast tilknyttet Galleri Nybro, København siden oktober 2010, med separatudstilling i 2011, og planlagt 2012.

 

Kalender

27.03.2018

Kunststafet

Deltag i vores kunststafet, som vises frem i 2019 - men som skal produceres nu. Mange medier er mulige: Skulptur, maleri, foto, film, musik osv. - du bestemmer selv. Skynd dig at tilmelde dig for at få den måned, du ønsker.


27.03.2018

Aktuel udstilling

Oplev værker af 7 kunstnere, der arbejder på hver deres måde og med hver deres materialer.