2013 Efterår: Syng et billede - mal en sang

Helle Noer

Temaet for efterårsudstillingen 2013 var "Syng et billede - mal en sang". Fælles for værkerne var, at de alle var lavet over en sang fra den nyligt udkomne sangbog "Sange og salmer". 

Se her de mange forskellige bud på, hvordan en sang kan inspirere til et visuelt kunstværk.

 

Herre, jeg har dig hjertelig kær

Jenny Kongensholm Nielsen
Helle Noer

Herre, jeg har dig hjertelig kær, 
min klippe, min borg, min Befrier,
min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr.
Du er mit værn, du er mit værn.
Herre, jeg har dig hjertelig kær,
min klippe, min borg, min Befrier,
min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr.
Du er værn for mit liv.

Din miskundhed,
den varer evindelig.
Din trofasthed,
den er fra slægt til slægt.
Din miskundhed,
den varer evindelig.
Din trofasthed,
fra slægt til slægt.

Dødsrigets reb omspændte mig,
jeg råbte til Herren i nøden.
Han hørte min røst fra sin helligdom
fried mig ud, fried mig ud.
Dødsrigets reb omspændte mig,
jeg råbte til Herren i nøden.
Han hørte min røst fra sin helligdom
fried mig ud af døden.

Torsten Borbye Nielsen


På den første dag

Ellen Madsen
Ellen Madsen
Birthe Anhøj
Birthe Anhøj
Birthe Anhøj
Birthe Anhøj
Edith Baun

På den første dag
var alting tavst og stille,
der var mørke, der var intet overalt.
Men så skete der et under,
som Gud ville,
Gud han skabte ud af ord, som han har talt.
Den første dag – den allerførste dag
Gud lod sin stemme lyde, og han sa’:
»Der blive lys, hvor før var gråt i gråt«.
Og Gud så, det var godt!

På den anden dag
da tågerne må skælve,
atmosfæren skabte Gud ud af sit ord.
Gud han lod så himmelrummet
gro og hvælve
over det, som snart sku’ blive til hans jord.
Den anden dag – blev luften skabt så klar,
og himmelhvælvingen stod ren og bar.
Den skilte vand, der før var vådt i vådt.
Og Gud så, det var godt!

På den tredje dag
Guds stemme atter lyder:
»Lad nu land og bakke
dukke frem af vand!«
Havet skælver, og det koger,
og det syder,
verden fødtes, op af havet kom der land.
Den tredje dag – var jordens fødselsdag,
og bjergene blev skabt til Guds behag
med græs og træ’r, med frugt til
frugtkompot.
Og Gud så, det var godt!

På den fjerde dag
blev sol og måne lavet,
denne dag blev nat, og nat blev dag igen.
Solens varme stråler ramte
morgenhavet
Solen lyste op, fordi Gud sagde: »Tænd!«
Den fjerde dag – blev verden fyldt af sol,
som lyste ned på roser og viol.
Og solen stråled, månen lyste småt.
Og Gud så, det var godt!

På den femte dag
kom dyrene på bane.
Der kom løver, der kom næsehorn og mus,
der kom aber, papegøjer,
kat og svane,
der kom rødkælk, dinosaur, får og struds.
Den femte dag – var helt vidunderlig,
Da skabte Gud med livlig fantasi
en elefant, giraf og kaskelot.
Og Gud så, det var godt!

På den sjette dag
fik værket så sin krone.
Gud da skabte Adam, jordens første mand.
Af hans ribben skabte Gud så
Adams kone,
de sku’ herske over Edens dyr og land.
Den sjette dag – ja, hvilken lyk’lig dag:
To mennesker med eget hjerteslag
gik hånd i hånd som dronning og drot.
Og Gud så, det var godt!

På den syv’nde dag
da kunne Gud så hvile.
Verden nyfødt, underfuld og helt perfekt.
Gud til Adam og til Eva
kærligt smile:
»I skal skabe hele verdens men’skeslægt«.
Den syv’nde dag – velsignet var af Gud,
og verden sprang i sommerblomster ud.
En hellig dag, hvor alt var himmelblåt.
Og Gud så, det var godt!

Ketty Dahl 2005

Herren af søvne opvågned, opsprang

Palle Møller
Dina Kofoed
Knud Larn
Birthe Jespersen
Jørgen Markussen
Jørgen Markussen

Herren af søvne opvågned, opsprang,
hører du, Helved, vor morgensang:
Kristus opstod fra de døde!
Op stod nu Gud, og hans fjender adspredtes,
brat de som voks over gløderne bredtes:
Kristus opstod fra de døde!

Denne er dagen, som Herren har gjort,
lover ham, kristne, hans værk er stort!
Kristus opstod fra de døde!
Kirkerne alle velsigne den milde,
drikke med fryd nu af Israels kilde,
kilden til liv fra de døde.

Danser for Herren! Lovsynger hans navn!
Herlig vor frelser, med bod for savn, 
Kristus opstod fra de døde!
Kommer, I hedninger alle, og kender
saligheds-vejen til jorderigs ender:
Jesus opstod fra de døde!

Det var for engle et lysteligt syn,
Helvede sprængtes af Himlens lyn,
Kristus opstod fra de døde!
Da i hans spor de så dødningehære,
alle de råbte: Velkommen med ære,
livgiver god, fra de døde!

Det er hvert dødeligt menneskes fryd,
det er på jorden en himmelsk lyd:
Kristus opstod fra de døde!
Han i sin død trådte døden på nakke,
hvem der med nåden vil tage til takke,
rejser han op fra de døde.

Derfor halleluja tusindefold
følger det budskab fra old til old:
Kristus opstod fra de døde!
Og før han tog i det høje sit sæde,
så’de på jord han den evige glæde:
Vi skal opstå fra de døde!

Græsk. N.F.S. Grundtvig 1837

Jeg bor et sted i tvivlens land

Birthe Jespersen
Kirsten Holmgaard
Helle Noer

Jeg bor et sted i tvivlens land,
imellem nat og dag,
hvor ingen sandhed helt er sand,
og intet helt bedrag.
Hvem skærmer glæden, der er svag,
så ikke den går ud?
Og hvem gør nat til højlys dag,
min Herre og min Gud?

Hvor finder jeg det ene sted,
hvor du for mig står op,
så tvivleren kan røre ved
din genopstandne krop?
Du byder mig stå op og gå,
op til dit nadverbord.
Du dækker det, så det kan nå
fra himmel og til jord.

Din krop blev brudt som dette brød,
jeg smager i min mund.
Dit blod, som længe siden flød,
er vin i denne stund.
Det liv, som jeg har splittet ad,
blev helt, da du blev knust.
En tvivlersjæl blir hjerteglad
ved Helligåndens pust.

Du finder tvivleren til sidst
gemt bag en lukket dør.
Du puster liv i halvdød glød
og heler knækket rør.
Nu har jeg både set og smagt
og rørt din herlighed.
I smulerne, som jeg får rakt,
er du på dette sted.

Jeg vidste ikke, at du var
det sted hos dine små,
hvor tvivlen spidder alle svar,
som troen finder på.
Nu står jeg op fra tvivlens sted
og går i dagen ud.
Nu går jeg glad, for du går med,
min Herre og min Gud.

Johannes Johansen

 

 

En morgen vågner Adam op

Hakon Lund Jensen
Hakon Lund Jensen

En morgen vågner Adam op,
han er lidt ør i sjæl og krop,
hvad er der mon på færde?
Men alting virker velkendt nok
med buske, dyr og fugleflok,
hvad nyt kan der mon være?

Gud Herren kommer med et smil
og spørger ham til nattens hvil
i Paradisets Have;
og næsten som en far til jul
har Herren bag sin ryg i skjul
en Paradisets gave.

Han går til side, mens han ler,
og Adam bare ser og ser,
forvirret og fortumlet!
En skabning ganske som han selv,
forskellig dog alligevel!
Tak, Herre! får han mumlet.

Og Adam ved i samme nu,
at han og hun er jeg og du,
forskellig i forening.
Det smukkeste, som han har set,
det skønneste, som nu er sket,
har givet livet mening.

Og Eva ved, hun hører til,
og vil, hvad kærligheden vil,
og ved, at han er hendes.
Så er de ét, skønt de er to,
og ved i fælles hjertero,
at kærligheden findes.

Som mand og kvinde blev de skabt,
men deres liv med Gud gik tabt,
de vistes bort fra Eden.
Fra Paradisets lykkested
var der dog ét, som de fik med,
og det var kærligheden.

For kærligheden er fra Gud,
og han velsigner gom og brud
som før i Paradiset.
Gud Herren selv er kærlighed,
og det er noget, troen ved,
for Jesus er beviset.

Svend Erik Petersen 2009

 

Herre, gør det stille i mit indre

Kirsten Hilligsø

Herre, gør det stille i mit indre,
sænk din dybe fred i sjæl og sind.
Send mig så i verden ud at lindre
deres nød, som tårer har på kind.

Herre, gør det stille i min tanke
så den kun kan rumme dig og dit.
Lad mig så til bange sjæle vandre
og fortælle dem, hvad du har lidt.

Herre, gør det stille om min færden,
lad mig være en af dine små,
som kan ydmygt vandre frem i verden
med lidt sol, hvor dagene er grå.

Herre, gør mig stille! Herre tag mig
som den mindste tjener i din flok.
Kun når alt mit eget ligger bag mig,
i din nåde har jeg mer end nok.

Ukendt forfatter 1919

 

Morgenens lysning

Karna Vestergaard
Karna Vestergaard
Knud Larn

Morgenens lysning
ild på himlen kaster.
Stille fra jorden
nattens skygger haster.
Kom, lad os alle
ned for Herren falde.
Tilbed vor skaber!

Bønnen skal åbne
troens skjulte øje
mod ham, som troner
nådig i det høje.
Frelse og glæde
giver han hernede.
Ham vil vi takke!

Herren, som over
alle himle troner,
Kristus, som ofred
livet, vor forsoner,
Ånden, som tyder
Ordet, når det lyder,
giver vi ære!

Latin 900-tallet. Carl Oscar Mannström 1928.

 

I cafeen udstillede Helle Noer sine nyeste moderne ikoner, der viste forskellige bud på bøn og hvad bønnen gør ved både mennesket selv og Gud.

Kalender

20.02.2024

Forår 2024

Fernisering på udstilling med Bo Schultz Palmesøndag kl. 14