Helle Noer

Noer maler typisk en blanding af abstrakt og figurativt med mange farver, og hun var på dette tidspunkt optaget af flere forskellige temaer, hvoraf særligt 2 var synlige i udstillingen:

 Grundtvig på paletten: Den gamle salmedigter Grundtvig har et meget malende sprog, der inspirerer til billeder i fysisk form. Han opfinder selv nye ord og kredser om de samme temaer mange steder, og Noer nyder at dykke ned i hans skattekiste og pudse de støvede digte op, så de kan hænge på væggen og tale til mennesker i dag.

Bøger og papirfigurer: Passionen for bøger er gammel, da Noer allerede som barn elskede at læse, og nu bliver den interesse kombineret med farverne på lærredet. Det viser sig også i de papirfigurer, der flytter ind i malerierne – for mange af dem er foldet af tekst-sider for at fortælle en særlig historie. En enkelt velkendt historie bliver der også taget hul på, nemlig Narnia-fortællingen om den store løve, Aslan.

Helle Viftrup: Et kig ind i værkstedet

Helle Viftrup arbejder med naturfragmenter i malerier, skulpturer og samlinger. Se hvordan inspiration indsamles og kombineres. Det er ud fra en stor fascination af alt det skabte og de fortællinger, det bærer med sig. Alt det store, samlet i det små og nære. Helle ønsker, at vi alle må kigge en ekstra gang på naturens vidundere, se skønheden og fascineres. Velkommen til at kigge hende over skulderen. 

Kalender

20.02.2024

Forår 2024

Fernisering på udstilling med Bo Schultz Palmesøndag kl. 14